ELEKTRIFICERET SNAK

• 100 % elektrisk køretøj (EV eller BEV): Et 100 % elektrisk køretøj drives udelukkende af et højspændingsbatteri uden en brændstofforbrændingsmotor (ICE).
  
  
• Elektrificeret køretøj: Vi definerer et elektrificeret køretøj som et køretøj med både et højspændingsbatteri og en elmotor. Et elektrificeret køretøj kan være en hybrid, en plug-in hybrid eller et 100 % elektrisk køretøj.
  
  
• Hybrid (HEV/FHEV): Et hybridkøretøj er ethvert køretøj, der bruger flere energikilder til at drive køretøjet. I sin mest almindelige konfiguration kombinerer et hybridkøretøj en forbrændingsmotor, der drives af brændstof, med en elmotor, der drives af elektricitet. Et hybridkøretøj vælger automatisk, hvilken tilstand – 100 % elektrisk, med brændstof og elektricitet, eller udelukkende med brændstof – det kører i, baseret på kørselsforholdene. Denne fleksibilitet resulterer typisk i bedre brændstoføkonomi for køretøjet end et tilsvarende køretøj med udelukkende brændstofmotor. Et hybridkøretøj genoplader sit højspændingsbatteri via regenerativ bremsning eller via forbrændingsmotoren. Hybrider kan ikke tilsluttes for at oplade højspændingsbatteriet.
  
  
• Plug-in Hybrid køretøj (PHEV): En Plug-in Hybrid er et hybridelektrisk køretøj, dog med et større genopladeligt højspændingsbatteri og et opladningsstik, der gør det muligt at oplade højspændingsbatteriet fra ekstern kilde, enten ved opladning i såkaldt "Mode 2", f.eks. fra et husholdningsstik, eller "Mode 3" fra en ladestation (Mode 2 og 3 forklares længere nede i denne ordliste). Plug-in Hybrid elektriske køretøjer kan køre betydeligt længere i 100 % elektrisk tilstand, pga. det store højspændingsbatteri. For at forbedre den elektriske rækkevidde om vinteren kan kabinetemperaturen kan bringes til behageligt niveau gennem opvarmning under opladning.
  
  
• Brintdrevne køretøjer: Brintdrevne køretøjer, der i øjeblikket ikke tilbydes af Ford, bruger brintgas til at producere elektricitet og en lille mængde vand som et biprodukt. Den producerede elektricitet driver derefter køretøjet på samme måde som ved et batteridrevet fuldelektrisk køretøj. I stedet for at genoplade køretøjet, genopfylder brugeren det med brint fra en tankstation. Det er i øjeblikket dyrt at fremstille brintgas, og nutidens væsentligste produktionsteknikker skaber drivhusgasser. Tankningsinfrastrukturen er også meget underudviklet. I Europa anvendes brintgas mest almindeligt til at drive offentlig transport såsom busser, som kan understøttes af dedikerede tankstationer.
  
  
• ICE-køretøj (køretøjer med forbrændingsmotor): Et køretøj, der udelukkende drives af benzin eller diesel.
  
  
• Regenerativ bremsning: Et system, der genvinder energi fra bremser og elmotorer og bruger den til at genoplade batteriet.
  
  
• Rækkevidde: Den afstand, et elektrisk køretøj kan køre på en enkelt opladning. (Bemærk: Elektrisk rækkevidde: Den afstand, et elektrisk køretøj kan køre alene på elektricitet – for eksempel for PHEV'er, som også har en benzin/dieselmotor, der kan drive køretøjet).
  
  
• Forkonditionering: Ejere af plug-in-hybrider og elbiler kan vælge at få deres køretøj opvarmet eller afkølet i kabinen (for plug-in-hybrider er denne funktion kun tilgængelig, mens køretøjet er tilsluttet en ladestation). Denne forkonditioning kan indstilles til at aktiveres på foretrukne afgangstider eller manuelt efter behov. Når køretøjet er tilsluttet, bruger forkonditioning energi fra stikkontakten og gemmer batteriets energi til kørsel. I 100 % elektriske køretøjer optimerer forkonditioning også batteripakkens temperatur, hvilket støtter den maksimale rækkevidde under forholdene. Forkonditioning skal planlægges for at kunne aktiveres for batteriet, og køretøjet skal være tilsluttet.

• Højspændingsbatteri eller batteripakke: Strømkilden, der lagrer energien til det elektriske køretøj. Et højspændingsbatteri kaldes undertiden en "batteripakke", da det faktisk indeholder flere celler, som hver udgør et batteri, og flere batterier, der udgør den endelige batteripakke eller et højspændingsbatteri.
  
  
• Batteripakken leveres ofte med to målinger, der bruges til at beskrive dens kapacitet i kWh:
  • Bruttobatterikapacitet - Den mængde energi, der teoretisk set kan udvindes fra batteriet i elbilen under specificerede nominelle forhold, som dog er forskellige fra forholdene i kundens brug, dvs. at batteriet vil blive yderligere opladet og afladet i forhold til kundens drift. I sin faktiske drift anvendes mindre end denne bruttokapacitet for at garantere sikker og holdbar drift under hele batteriets levetid efter design.
    
    
  • Nettobatterikapacitet – Først og fremmest er det vigtigt at vide, at den opladningstilstand (eller state of charge, SOC), der er angivet for kunden, altid henviser til nettobatterikapacitet. Dermed er nettokapacitet den mængde energi, der aflades i den faktiske drift, da batteriet går fra en kundeangivet opladningstilstand på 100 % til 0 % (og i den anden retning: under opladning fra 0 % til 100 %). Elektrisk rækkevidde henviser i øvrigt til den kørselsrækkevidde, der opnås ved brug af højspændingsbatteriets nettokapacitet.

Forskellen mellem de to er med til at beskytte batteriets ydeevne i løbet af hele elkøretøjets levetid. For eksempel har Mustang Mach-E GT en bruttobatterikapacitet på 98,7 kWh og en nettokapacitet på 91 kWh.

Elkøretøjers batterier kan variere i cellekemi og størrelse for at levere forskellige ydeevneegenskaber – dette kan også påvirke batteriets opladningsevne. 

• El-motor: Den komponent i en elbil, der omdanner elektrisk energi til mekanisk energi til at drive køretøjet, eller – under deceleration – fungerer som en generator.
  
  
• Ladeport: "Stikkontakten" på en elbil eller en Plug-in Hybrid, hvor opladningskablets tilsluttes for at oplade køretøjets højspændingsbatteri. Kan sammenlignes med tankens åbning til brændstofpåfyldning på et køretøj med en forbrændingsmotor.
  
  
• Klap til ladeport: Dækker og beskytter ladeporten og hjælper med at holde snavs ude.
  
  
• Indbygget oplader: En strømkonverteringsenhed ("AC/DC") i køretøjet, der konverterer vekselstrøm til jævnstrøm for at oplade højspændingsbatteriet.
  
  
• Batteristyringssystem: "Batterihjernen": et elektronisk system inde i højspændingsbatteriet, der overvåger og styrer batterisystemer for at holde spænding, strøm og temperaturer inden for grænserne under køretøjets drift samt opladning og afladning. Grænser er designet, så batterisikkerhed, pålidelighed og holdbarhed er sikret under hele køretøjets levetid.
  
  
• "Frunk" (Front Trunk): Et opbevaringsrum under fronthjelmen, der fungerer som ekstra opbevaringsplads, hvor motoren typisk er placeret i et ICE-drevet køretøj.
  
  
• Varmepumpe: Et varmesystem i køretøjet, der er mere effektivt (under næsten alle temperaturforhold) end de traditionelle elektriske varmeelementer ("PTC-varmeapparat"). Mens traditionelle varmeapparater direkte omformer elektrisk energi til varmeenergi, flytter en varmepumpe varmeenergi fra ydersiden til indersiden (ved en kompression-udvidelse=kølecyklus). Jo lavere udetemperaturen er, jo dårligere er effektiviteten af en varmepumpe, hvilket er grunden til, at der også er et elektrisk varmeapparat, som sikrer, at tilstrækkelig varmekraft er tilgængelig for køretøjspassageren ved enhver udetemperatur.
  
  
• Lavspændingsbatteri: Elkøretøjer har et lavspændingsbatteri med 12 volt til strømkritiske systemer, før højspændingsbatteriet aktiveres og til at sørge for, at der altid er 12 V energi i køretøjets drift.
  
  
• LFP-batteri: Lithium-ion-batterier af typen lithium-jern-fosfat er en type højspændingsbatteri, der typisk er velegnet til kunder, der regelmæssigt oplader batteriet til 100 % kapacitet (det skal oplades til 100 % mindst en gang om måneden). Det har også typisk hurtigere opladningshastigheder end et NCM-batteri, men er tungere og giver ofte mindre rækkevidde.
  
  
• NCM-batteri: Lithium-ion-batterier af typen nikkelkoboltmangan er en type højspændingsbatteri, der typisk er egnet til kunder, der kræver mere rækkevidde, eller som skal bruge deres elkøretøj til trække. For at optimere batterilevetiden foretrækkes det ikke at oplade NCM-batterier til 100 % regelmæssigt.
  
  
• NMC-batteri: Se NCM – et alternativt arrangement af bogstaverne.

• Ampere ('A'): Ampere er måleenheden for flowet af elektrisk strøm. Den repræsenterer mængden af elektrisk strøm, der strømmer gennem et kredsløb. Med henblik på opladning tilføres der hurtigere elektricitet til køretøjet, jo højere strømstyrken er. De almindelige strømstyrker for opladningsenheder til elkøretøjer er 8 A, 10 A, 16 A og 30 A.
  
  
• Volt (‘V’): Enhed for elektrisk spænding. Sammen med ampere er denne et mål for et elektrisk systems evne til at omdanne elektricitet til mekanisk kraft (ampere ganget med volt er lig med den elektriske effekt). Ved opladning af elkøretøjer gælder det generelt, at jo højere spænding den elektriske kilde har, jo hurtigere er opladningskapaciteten, idet der antages en vis maksimal grænse for ampere.
  
  
• Opladningstilstand (state of charge, eller SOC): En måling af mængden af opladning, der er tilbage i batteriet, som normalt vises som en procentdel. Eksempel: 100 % SOC henviser til et fuldt opladet batteri, 0 % til et fuldt opbrugt batteri.
  
  
• Ladestation: Et sted, hvor elektriske køretøjer kan oplades (den elektriske ækvivalent til en tankstation).
  
  
• Ladepunkt: Den individuelle opladningsenhed – det, du tilslutter dit køretøj til (den elektriske ækvivalent til en brændstofpumpe på en tankstation).
  
  
• Opladningstid: Den tid, det tager at genoplade et elkøretøjs batteri målt i minutter eller timer. Faktiske opladningstider og opladningshastigheder varierer, afhængigt af køretøjet og den type af offentlig ladestander eller hjemmeladestation, der anvendes, samt faktorer som opladningstilstanden (SOC) på det tidspunkt, hvor opladningen starter, hvordan og hvor længe køretøjet blev kørt før opladningen (hvilket påvirker lithium-ion-batteriets temperatur) og andre faktorer.
  
  
• Opladningseffekt: Dette er den faktiske elektriske energi, der oplader batteriet fra en stikkontakt eller et ladepunkt, målt i kW. Jo større opladningseffekt, jo hurtigere vil bilens batteri blive opladet. Den faktiske opladningseffekt kan være mindre end den, der er tilgængelig fra ladestationen, da køretøjssystemet begrænser opladningseffekten for at beskytte holdbarheden af højspændingsbatterisystemet, afhængigt af faktorer som temperatur osv.
  
  
• Hjemmeoplader til elkøretøj (undertiden kaldet en Wallbox'): Afhængigt af den elektriske installation kan en hjemmeoplader til elkøretøjer oplade elkøretøjet fra Ford med op til 11 kW, hvilket giver meget hurtigere opladningshastigheder i hjemmet end en almindelig stikkontakt. Nogle hjemmeopladere til elkøretøjer indeholder også funktioner, der øger muligheden for at overvåge og kontrollere den opladning, der leveres til elkøretøjet, herunder planlægning og datarapportering. Den mest egnede hjemmeoplader til en kunde afhænger af vedkommendes individuelle omstændigheder – primært om de planlægger at bruge deres køretøj til privat eller erhvervsmæssig brug. Hjemmeopladere til elkøretøjer skal altid installeres af en kvalificeret elektriker.
  
  
• kW (kilowatt): en effektenhed svarende til 1.000 watt. I forbindelse med elkøretøjer bruges kW almindeligvis til at måle elmotorens effekt eller batteriets opladningshastighed. For eksempel kan et typisk elektrisk køretøj have en motor, der producerer en effekt på 150 kW, mens en hurtigoplader kan være klassificeret til 50 kW, hvilket betyder, at den kan oplade et elkøretøj med en effekt på op til 50 kilowatt.
  
  
• Kilowatt-time (kWh): En måleenhed for energi. Det svarer til én kilowatt strøm brugt på én time. I forbindelse med elektriske køretøjer bruges kWh almindeligvis til at måle batteriets kapacitet og mængden af energi, der bruges under kørsel eller opladning. For eksempel kan et typisk elkøretøj have en batterikapacitet på 60 kWh, hvilket betyder, at den kan opbevare en energi svarende til 60 kilowatt-timer. Hvis køretøjet kører 48 km og bruger 10 kWh energi, betyder det, at køretøjet brugte 10 kilowatt-timers energi til at køre 48 km (30 mil). kWh er en vigtig måleenhed, når det kommer til at beregne omkostningerne ved opladning af et elkøretøj, da ladestationer ofte oplader efter kilowatt-timer.
  
  
• Kilowatt-time/100 km (kWh/100 km): Dette er en standardmåling for elkøretøjers specifikke energiforbrug, svarende til "liter (benzin eller diesel) pr. 100 km" for køretøjer med forbrændingsmotor.
  
  
• Opladningstilstande: Plug-in-hybrider og elbiler kræver elektricitet for at fungere. Under opladning overføres elektricitet fra en ekstern kilde til køretøjets højspændingsbatteri. Dette kan sammenlignes med at fylde en forbrændingsmotors brændstoftank.
  
  
• DC-lynopladningsstation: Også kendt som opladning i Mode 4.  DC-hurtigopladning er en hurtig måde at genoplade dit køretøjs batteri på. Kun 100 % elektriske køretøjer og få plug-in hybrider kan oplades via DC-hurtigopladning. IONITY er et eksempel på et netværk af DC-hurtigopladningsstationer.
  
  
• AC (vekselstrøm): AC er en type elektrisk strøm, der periodisk vender retning med en frekvens på 50 Hz i Europa. AC bruges almindeligvis til fordeling af elektrisk strøm over lange afstande, fordi den kan overføres med lavere energitab end jævnstrøm (DC). Dette skyldes, at transformeren kan bruges til at øge eller reducere spændingen af AC, så den kan overføres mere effektivt over lange afstande. AC bruges også i alle husholdningsapparater, der ikke bruger batteri, såsom lamper, fjernsyn og stationære computere.
  
  
• DC (jævnstrøm): DC er en type elektrisk strøm, der kun strømmer i én retning. DC-strøm bruges almindeligvis i elektroniske enheder såsom mobiltelefoner, bærbare computere og bærbare elektroniske enheder samt i nogle typer motorer og batterier. DC-strøm kan fås fra en række forskellige kilder, såsom batterier, solceller eller DC-strømforsyninger.
  
  
• EVSE: Electric Vehicle Service Equipment (EVSE) er en mere teknisk betegnelse for et ladepunkt med Mode 3 eller 4 (jf. ovenfor).
  
  
• Ladekabler: Der er flere typer ladekabler til rådighed, hver med forskellige stik og opladningsfunktioner. Her er de mest almindelige forbindelsestyper: 
  • Type 1 (J1772): Dette er et almindeligt opladningsstik, der bruges i Nordamerika og Japan. Den har et 5-benet stik og kan oplade med op til 16 ampere. (Bruges ikke i Europa).
  • Type 2 (Mennekes): Dette er et almindeligt opladningsstik, der bruges i Europa. Den har et 7-benet stik og kan oplade med op til 63 ampere. (Ofte omtalt som et A/C- eller hjemmeladekabel).


• CHAdeMO: Dette er et lynopladningsstik, der kan oplade med op til 125 ampere.
  
  
• CCS (Combined Charging System): Dette er et lynopladningsstik, der bruges i Europa ("CCS2") og Nordamerika ("CCS1"). Disse er monteret på alle lynladepunkter og kan oplade med en effekt på op til 350 kW.
  
  
• Wallbox (undertiden kaldet 'hjemmeoplader til eletrificeret køretøj'): Afhængigt af den elektriske installation kan en wallbox oplade et elektrificeret køretøj fra Ford med op til 11 kW, hvilket giver meget hurtigere opladningshastigheder i hjemmet end en almindelig stikkontakt. Nogle hjemmeladere indeholder også funktioner, der øger muligheden for at overvåge og kontrollere den opladning, der leveres til køretøjet, herunder planlægning og datarapportering. Hvilken hjemmelader er mest egnet til kunden afhænger af vedkommendes individuelle omstændigheder. En wallbox skal altid installeres af en kvalificeret elektriker.