Hvordan får jeg mest ud af Telefon som nøgle™?
For at opnå den bedste oplevelse med at bruge Telefon som nøgle, har vi sammensat nogle tips til at få mest muligt ud af fjernfunktionerne. Se flere detaljer nedenfor.
Bemærk: Der kan være forskellige begrænsninger afhængig af din telefons mærke og model, din telefons placering på brugstidspunktet og eventuelle fysiske forhindringer.
Tips til brug af 'Telefon som nøgle'
- For at få det hurtigste svar med Telefon som nøgle, anbefales det, at du lader din FordPass®* App forblive åben. Hvis den er lukket, vil FordPass genstarte, når den registrerer din bil. Det tager et øjeblik at genetablere forbindelsen, og derved forlænges reaktionstiden for appen.
-
Sørg for, at din bil kan registrere din telefon som nøgle for at låse dørene op. Telefonen skal være klart registrerbar i bilens kabine for at aktivere start-funktionen.
Bemærk: Når du er i din bil, anbefales det, at du lægger din telefon i nærheden af midterkonsollen (f.eks. ved armlænet).
- Telefonens cover kan forstyrre Bluetooth-forbindelsen. Signalet kan blive forsinket eller muligvis slet ikke virke, hvis der er noget mellem din telefon og bilen (f.eks. hvis telefonen er i en taske, ligger mellem en laptop og en blok eller i baglommen tæt på ryglænet).
Faktorer der kan påvirke ydeevnen af Telefon som nøgle
Følgende kan påvirke kommunikation mellem din telefon og bil:
- Din FordPass-app er lukket.
- Din telefon som nøgle er ikke aktiv eller aktiveret på mindst én telefon.
- Din telefon bruger ikke det nyeste operativsystem og Bluetooth® software.
- Din telefon og/eller din bil er uden for rækkevidde. Typisk fungerer Telefon som nøgle inden for cirka 40 meter.
- Din Bluetooth-forbindelse er ikke aktiveret, afbrudt eller uden for rækkevidde.
- Batteriet i din bil mangler strøm.
- Din telefon er for tæt på metal-genstande eller andre elektroniske enheder.
- Ydeevnen kan blive påvirket af andre enheder, der bruger lignende signaler eller på grund af fysiske barrierer.
- Hvis du har din telefon i en taske eller din baglomme, kan det blokere Bluetooth-signalet, hvilket påvirker funktionaliteten af Telefon som nøgle.
Vigtigt: Din nøgle bør ikke efterlades i bilen. Tag altid dine nøgler og din Telefon som nøgle med dig, når du forlader din bil, og sørg for at alle døre er låst.
Hvis du har udfordringer med ydeevnen af din Telefon som nøgle, kan du kontakte en FordPass-guide via Konto > Hjælp i FordPass for support.
Flere fejlsøgningsmuligheder
Hvis du oplever andre udfordring med FordPass, kan du besøge FordPass' support-side for at få hjælp.
*FordPass Appen er kompatibel med udvalgte smartphoneplatforme og tilgængelig via download. Der kan være gebyrer forbundet med dataforbindelsen.