PLUG-IN HYBRID

En plug-in hybrid er en bil, som kører delvist på el og delvist på brændstof. Du får det bedste fra benzin og elektrisk kraft i ét og samme karrosseri.

Elmotoren er god til bykørsel og kortere ture, hvor det regenerative bremsesystem automatisk oplader batteriet. Benzinmotoren er dog klar til at tager over, når du bevæger dig ud på eventyr, som kræver flere kilometer i hjulene.

Plug-in hybrid biler fås i dag i alle prisklasser og til både dem, der pendler langt hver dag og til familien, som har behov for god plads. Vi hos Ford har samlet alt den information du har brug for, inden du beslutter dig for hvilken bil du vil investere i.

HVAD ER PLUG-IN HYBRID?

Plug–in hybrid er kort fortalt en teknologi, som kombinerer det bedste fra begge verdener. I en plug-in hybridbil finder du en større og kraftigere elmotor, og bilens højspændingsbatteri er op til seks gange større end i en almindelig hybridbil. Batteriet lades desuden under kørsel, men kan også oplades via en ladestander og strømstik.

Når batteriet løber tør for strøm, overtager benzinmotoren automatisk. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig over at løbe tør for strøm, når du bevæger dig ud på nye eventyr.

I en plug-in hybridbil kan du køre længere distancer på ren el end i en almindelig hybridbil. Det kraftige batteri gør det muligt at nå en rækkevidde på op til 66 kilometer (afhængigt af model) på ren el, og teknologien udvikler sig hele tiden. 

HVILKEN BIL SKAL JEG VÆLGE?

Der er mange faktorer, som spiller ind, når du skal vælge hvilken bil du skal investere i. Vi hos Ford har samlet de vigtigste ting, som du bør have in mente, når du kigger på plug-in hybrid, hybrid eller elbiler.

KØRSELSMØNSTER

Først og fremmest bør du overveje hvad dit primære kørselsmønster er. Består dit forbrug primært af kortere køreture? Eller pendler du langt til og fra arbejdet hver dag? I så fald, så er nogle biler mere hensigtsmæssige til de lange strækninger end andre.

  • Plug-in hybridbiler er særligt gode til dig, som kører meget i byerne. Her kan bilen køre på ren el som den primære drivlinje og qua plug-in hybridbiler er udstyret med et ladestik, kan bilen oplades undervejs, hvis køreturen byder på længere strækninger. Højspændingsbatteriet, der sidder i plug-in hybridbiler gør at bilerne sagtens kan nå en fornuftig rækkevidde, selv ved høje hastigheder.
  • Hybridbilerne er bedst egnet til bykørsel. Dog kan de ved landevejskørsel drage fordel af deres benzinmotor, som får bilen til at køre længere på literen end en konventionel brændstofbil. Hybridbiler kan dog være udfordret på rækkevidden, når bilen skal præstere ved højere hastigheder. Her vil benzinmotoren automatisk igangsætte. En ulempe er dog at de to drivlinjer optager meget plads i bilen. Det gælder både højere vægt og mindre bagageplads.
  • Elbiler egner sig bedst til kørsel i byerne, hvor der er mange opbremsninger og lyskryds. Her kan du for alvor drage fordel af automatgearet, som får dig til at glide gennem trafikken. Bevæger du dig ud på motorvejen, hvor gennemsnitshastighederne er en del højere end i byen, vil bilen bruge ekstra strøm. Det påvirker rækkevidden. Dog kører de fleste elbiler i dag langt på en opladning – også ved høje hastigheder. Det kan alligevel være en fordel at planlægge ladestop på vejen, hvis du skal tilbagelægge mange kilometer på din køretur.

LADEMULIGHEDER

Udover dit kørselsmønster, bør du overveje hvordan dine muligheder er for at oplade bilen. Bor du eksempelvis i lejlighed, og ikke har mulighed for at få implementeret en ladeboks? Eller tilbagelægger du lange strækninger? Så kan det være en fordel at vælge en bil, hvor det er mulighed at lyn-oplade. På den måde behøver du ikke at bruge uanet mængder af tid på at lade ude i byen eller på arbejdspladsen.

RUMMELIGHED

Rejser du ofte med meget oppakning eller måske en barnevogn? Der kan være mange årsager til at du har behov for ekstra baggagerumsplads. Fordi hybridbiler har to drivlinjer, optager de meget plads. Det er derfor vigtigt at tjekke at der er plads nok, inden du investerer i en ny bil.

ANHÆNGER TRÆK ELLER EJ?

Sidst men ikke mindst bør du overveje, om du har behov for et anhængertræk. Nogle elektrificeret biler har ikke en trækkrog – og nogle må kun bære en cykelholder. Hold derfor øje med om den bil du drømmer om kan fås med trækkrog, og i så fald hvor meget den må trække. 

FORD KUGA PLUG-IN HYBRID

Som et led i vores plan om at elektrificere hele modelprogrammet, kan du købe Ford Kuga som plug-in hybrid. Siden 2020 har Ford Kuga været den bedst sælgende plug-in hybrid og blev i 2021 kåret som ’Årets Familiebil’. Den er fyldt med Fords mest avancerede hybrid-teknologi, som giver en støjsvag og mere sofistikeret tilgang til SUV-kørsel.

Ford Kuga plug-in hybrid kan køre op til 66 km. på ren el og under de rette kørselsforhold, særligt i form af kørsel i byområder med overvejende start-stop trafik, rækkevidden kan øges så du får endnu mere glæde af Ford Kugas elektrificerede drivlinje.

OPLADNING AF PLUG-IN HYBRID

Plug–in hybridbiler har samme funktion som hybridbiler, hvor batterierne automatisk oplades, hver gang du bremser. Fordi batteripakken i plug–in hybrid er større end i almindelige hybrid, kan bilen også oplades, når den ikke bliver brugt. Du skal blot tilkoble ladekablet til ladestanderen og afvente at opladningen er færdig.

Opladningen kan med fordel foretages mens du handler ind, når du sover eller når du er på arbejde. Bilen slukker selv for strømtilførslen, når batteriet er fuldt opladt. Via FordPass appen kan du derudover selv administrere opladning af bilen, herunder personificere og indstille hvornår opladning af bilen skal starte og slutte med mere.

HVOR LANG TID TAGER DET AT OPLADE EN BIL?

Opladningstiden varierer og afhænger af en række parametre, såsom hvilken biltype du vælger, størrelsen på batteriet samt hvilken ladestander, du oplader fra. Derudover kan temperaturen udenfor også påvirke hastigheden. Eksempelvis kan hård kulde forlænge ladetiden.

Et eksempel kan være lade tid på vores Ford Kuga. Den tid det tager at oplade bilen afhænger af hvilken ladestyrke du lader med, og om du lader på en offentlig ladestander, eller hjemme.

Som standard leveres Kuga plug-in hybrid med et nødladekabel til hjemmebrug. Du kan tilkøbe et ladekabel til offentlig brug som din lokale Ford-forhandler.

OPLADNINGSTID

Opladning via nødladekabel til husholdningsstik i hjemmet (230V stik) 9 timer
Opladning via en hjemmeladeboks (7kW) 3 - 3,5 timer
Opladning via offentlig ladestander 3 - 3,5 timer
next
prev

FORDELE OG ULEMPER VED PLUG-IN HYBRID

FORDELE

  • Støjsvag når bilen kører på strøm.
  • Automatgear.
  • Kører længere på literen end en konventionel brændstofbil.
  • Kan hurtigt tankes op.
  • Regenerativ opbremsning.

ULEMPER

  • Begrænset kørsel på ren el.
  • Kræver mulighed for opladning tæt på dit hjem for at kunne drage fordel af den elektriske drivlinje.
  • Har typisk et mindre bagagerum end konventionelle benzin- eller dieselbiler. 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

HVAD BETYDER PLUG-IN HYBRID?

Plug–in hybrid er en bil, som kører delvist på brændstof og delvist på strøm. En plug–in hybrid er en bil med to drivlinjer, hvilket giver en hybridfunktion. Du kan derfor drage fordel af at køre på ren el ved bykørsel, hvor batteriet oplades under kørsel og køre længere pr. liter ved motor- og landevejskørsel. 

Ordet plug–in referer til muligheden for at oplade bilens batteri gennem et ladestik.

HVORDAN VIRKER PLUG-IN HYBRID

Plug–in hybrid er en teknologi, som tillader opladning af batteriet via bilens ladestik og en ekstern ladeboks. Bilen kan også både oplade og opretholde batteriniveauet når bilen kører via brændstofmotoren.

Teknologien kræver dog også at bilen tankes med brændstof, ligesom man kender det fra en konventionel brændstofbil. 

HVAD ER FORSKELLEN PÅ HYBRID OG PLUG-IN?

Den primære forskel ligger i at plug-in hybrid kan oplades gennem et ladestik, præcis som vi kender det fra elbilerne. Hybridbilernes batterier oplades udelukkende gennem regenerativ opbremsning, som er en energigenvindingsmekanisme, der omdanner energien til en form, der enten kan lagres eller bruges med det samme. 

HVOR LANGT KØRER EN PLUG-IN HYBRID PÅ LITEREN?

Det varierer meget fra bil til bil, hvor langt de kan køre på literen. Nogle plug-in hybrider kan køre op til 80 kilometer på ren strøm på en enkelt opladning (afhænger af model). Under de rette forhold kan nogle plug-in hybrid biler køre op til 100 kilometer på en liter brændstof. Det skyldes hybridteknologiens kombination af strøm og brændstof. 

RELATEREDE ARTIKLER